Ofte stillede spørgsmål om PROFORE
Hvad er PROFORE?
PROFORE er en flerlags kompressionsbandage bestående af 5 komponenter: et sterilt sårkontaktlag, et polstringsbind, et let, formbart bind, et let kompressionsbind og et fleksibelt selvklæbende bind.
Hvor meget kompression tilfører PROFORE?
Det er den gængse opfattelse, at den optimale kompressionsbehandling opnårs med et sub-bandagetryk på 40 mm Hg ved anklen. Dette er blevet benchmark-trykket for kompressionsbind.
PROFORE har til formål at give et fast tryk på 40 mm Hg ved ankelområdet, der gradvis reduceres til 17 mm Hg ved knæet. Det fås i 4 kompressionsstyrker til forskellige ankelstørrelser.
Hvordan heler kompressionen et bensår?
Kompression er med til at reversere veneinsufficiensen i benet, hele eventuel beskadigelse og hjælpe med at dirigere blodgennemstrømningen tilbage mod hjertet.
Hvilke sårkontaktlag kan bruges under PROFORE?
PROFORE er udformet til at virke med PROFORE WCL (TRICOTEX*), et sårkontaktlag med lav klæbetendens bestående af et enkelt lag vævet, let viskose.
Kan PROFORE anvendes på patienter, hvis anamnese inkluderer DVT?
Det er usandsynligt, at kompression vil påvirke de dybe vener, og kompression er derfor ikke kontraindiceret. Elastisk kompression betragtes som et uundværligt komplement til antikoagulationsbehandling ved DVT. Venøs insufficiens er en risikofaktor for DVT. Kompressionsbehandling forbedrer denne tilstand.
Indeholder PROFORE latex?
Ja, standardkittet indeholder latex. Der findes dog latexfri kit til alle ankelstørrelser og kompressionsvarianter, som er fremstillet specifikt uden latex.
Indeholder PROFORE Latexfri stoffer, som kan forårsage allergiske reaktioner?
Nej PROFORE Latexfri indeholder ingen kendte allergener, som f.eks. kolofonium, thiuram og carbamat. Men for at være på den sikre side anbefales patch test inden brug.
Hvad er holdbarheden for PROFORE?
Holdbarheden for PROFORE er 3 år.
Hvordan er PROFORE WCL steriliseret?
PROFORE WCL (TRICOTEX) er steriliseret ved brug af gammastråling.
Hvor lang tid kan PROFORE bæres?
PROFORE kan bæres i op til 7 dage afhængigt af sårets ekssudatniveau. Det kan i begyndelsen af behandlingen være nødvendigt at skifte bandage to gange om ugen.
PROFORE Lite leverer 23mm Hg tryk og kan bæres på benet i op til 7 dage.
Hvornår bør jeg bruge PROFORE?
PROFORE skal bruges på venøse bensår og associerede tilstande.
Hvorfor fås PROFORE i 4 kitstørrelser?
PROFORE er udformet til at give det rette kompressionsniveau til alle ankelstørrelser. De fleste almindelige bind findes kun i en størrelse. På tykkere ankler vil det tryk, der leveres af disse bind, være mindre end det ideelle 40mm Hg.
PROFORE fås i 4 størrelser for at sikre, at ankelstørrelsen modtager netop det korrekte kompressionsniveau.
Hvordan skriver jeg en recept på PROFORE og hvad medfølger i hvert kit?
Kit <18cm ankel omkreds="PROFORE" #1(x2), #2, #3, #4 og wcl>
Kit 18 - 25cm ankel omkreds = PROFORE #1, #2, #3, #4 og WCL
Kit 25 - 30cm ankel omkreds = PROFORE #1, #4, + og WCL
Kit > 30cm ankel omkredse = PROFORE #1, #3, #4, + og WCL
PROFORE Lite = PROFORE#1, #2, #4 og WCL
Kittene kna nu også ordineres som ovenfor
Hvorfor anlægges tredje lag i 8-talsmønster?
Denne teknik sikrer, at de underliggende lag holdes på plads og at der tilføres det korrekte trykniveau til benet.
Hvorfor bruges der ikke 8-talsmønster til anlæggelse af alle bindene?
Når bindene krydser over tibia, øges det lokaliserede tryk på knoglen, hvilket kan forårsage trykskade.
Skal anklen måles før eller efter polstring med PROFORE #1?
Hvis benet er meget tyndt, skal det måles både før og efter polstring for at sikre korrekt kitvalg. Hvis anklen for eksempel måler 15 cm før polstring men 18 cm efter polstring, skal du bruge 18-25 cm kittet. Jo tyndere et ben er, jo større tryk tilføres der.
Hvorfor glider bindet ned mellem anlæggelser?
Kontrollér om bindet er lagt med korrekt stræk. Hvis det ikke er stramt nok øverst på benet, vil det glide ned. Sørg for at polstringslaget er brugt til at opnå en gradueret benfacon som basis for bandageanlæggelsen.
Hvordan tolererer patienter PROFORE?
Den hurtige forbedring af det venøse tilbageløb, som skyldes det konstante, graduerede tryk, mindsker den interne spænding i benet og giver en lettende følelse. Derfor er patienttolerancen meget høj.

Referencer
1Blair, SD, Wright DI et al. Sustained compression and healing of chronic venous ulcers. BMJ (1988): 297:1159-1161