Global

‡ In these countries please contact our distributor

Ny undersøgelse hjælper os med at forstå

Hvad er de væsentligste grunde til bandageskift, og hvordan påvirkes plejepersonalet af selve processen? En ny undersøgelse, der er blevet publiceret af Wounds International, har svarene.

Tidligere forskning har vist, at de procedurer, der er knyttet til bandageskift ved sårbehandling, lægger kraftigt beslag på behandlingsressourcerne. Men disse data begynder at få nogle år på bagen.

Der er for nyligt blevet udført en stor webbaseret undersøgelse af Wounds International for at få bedre indsigt i, hvordan situationen ser ud i dag. Over 2000 klinikerer inden for sårbehandling i 24 forskellige lande besvarede undersøgelsen, og resultatet bekræfter, at det stadig er ekstremt tidskrævende. 

Undersøgelsen viser, at klinikere bruger mere end 66 % af arbejdstiden på sårbehandling. Selv om selve bandageskiftet ofte går hurtigt, er der tilknyttet mange andre nødvendige udgifter. Det involverer for eksempel en række kliniske vurderinger af såret, forberedelse af sårbund og omgivende væv, beroligelse af patienten og, inden for hjemmeplejen, transport til og fra patienten. 

Der er naturligvis mange forskellige årsager til at skifte en bandage. Ifølge undersøgelsen er de tre vigtigste grunde i den kliniske vurdering tegn på infektion, lækage og dårlig lugt. Negativ påvirkning af det omgivende væv er også en vigtig faktor.

Det bliver også mere og mere almindeligt, at patienterne selv kræver at få sin bandage skiftet, ofte på grund af, at sårvæsken kan ses gennem bandagen, at den ikke holder tæt, eller at den falder af. 

 

Patienter vil selv skifte bandage

Undersøgelsen viser også, at flere patienter selv gerne vil kunne skifte sin bandage. Flere patienter som på forsvarlig vis kan håndtere sine egne bandageskift vil indebære frigørelse af tid, som kan bruges på andre ting.

Plejepersonalet ville helst bruge den ekstra tid på at uddanne patienterne og give psykosocial støtte til dem i henhold til resultaterne af undersøgelsen. Hvis plejepersonalet selv kunne vælge, ville de helst have kvalitetstid med de eksisterende patienter fremfor et øget antal patienter. 

Engagerede patienter, som har fået træning i egenbehandling, udviser større compliance over for behandlingen. Og personalet har behov for egen efteruddannelse for at kunne undervise patienterne på den rigtige måde.

Respondenterne af undersøgelsen besvarede også spørgsmålet om, hvilke kilder til ny viden de hovedsageligt anvendte. De vigtigste metoder var 'peer review' publikationer, ekspertudtalelser og konsensusdokumenter samt eksterne konferencer/workshops.

Et interessant resultat er, at der procentvis er flere patienter, der selv skifter sin bandage blandt de klinikker, der har en stor patientvolumen. Det kunne derfor være interessant at kigge nærmere på, hvordan arbejdet med at informere og lære patienterne at håndtere deres sår foregår der. Måske kan erfaringerne være til hjælp og skabe tidseffektive arbejdsmetoder, hvilket til gengæld frigør tid til endnu mere patientuddannelse og yderligere gode tidsspiraler.

Undersøgelsen blev gennemført i 2016 af Wounds International på anmodning fra Smith & Nephew med det formål at øge forståelsen af arbejdet omkring bandageskift.

Læs mere om resultaterne her