Global

‡ In these countries please contact our distributor

Bedre forudsætninger for svært helende sår

Hvordan kan vi optimere sårbehandlingen af svært helende sår? Hvilke patienter får hhv. gode og mindre gode resultater med sårbehandling med negativt tryk (NPWT)? Og hvordan påvirkes sårhelingen af patientens øvrige sygdomme? Det var nogle af de emner, der blev diskuteret på det internationale NPWT Expert møde i København. 

Improving outcomes for challenging wounds” var det overordnede tema for det internationale NPWT Expert møde, der blev afholdt i november i København. Over 200 deltagere fra hele verden var samlet for at lytte til forelæsninger og netværke med kolleger. Herunder følger et udpluk fra de interessante emner, der blev diskuteret i løbet af de to dage under ledelse af ordstyrer Dr.Caroline Dowsett Nurse Consultant Tissue Viability, East London Foundation Trust, London. 

 

Hvordan skelner vi mellem patienterne?

Eftersom de videnskabelige beviser omkring NPWT nu generelt er meget overbevisende, konstaterede Caroline Dowsett, at det er på høje tid at stille det næste vigtige spørgsmål: – Hvordan skelner vi mellem de patienter, som får hhv. et godt og et ringere resultat med NPWT? Det er vigtig viden, eftersom det handler om at have realistiske forventninger, ikke mindst i kommunikationen med vores patienter. 

Hvordan indvirker patientens øvrige sygdomme? Forløber sårhelingen bedre for visse typer sår end for andre? Hvilken rolle spiller ætiologien? For at finde svarene mente Caroline Dowsett, at man skal kombinere både videnskabelig evidens, klinisk erfaring samt patienternes egne vidnesbyrd. 

De faktorer, der øger risikoen for at mislykkes med NPWT, er ikke fuldstændigt videnskabeligt klarlagte. Men et retrospektivt studie med 87 NPWT-patienter (Fagerdahl Wounds J. 2012) har set nærmere på sagen. 29 % af disse tilfælde blev regnet som behandlingssvigt, enten med hensyn til ringe heling eller komplikationer, og de tre stærkeste risikofaktorer var tryksår, positiv dyrkning af Staphylococci aureus samt perifer arteriesygdom. 

– Vi skal således være i stand til tidligt at kunne diagnosticere og behandle en eventuel infektion, inden vi overvejer NPWT. Vi skal også tage hensyn til nedsat cirkulation, hvor studiet viser, at komplikationsrisikoen er relativt høj.  


Større frihed værdsættes

Når det drejer sig om effekten ved tryksår, mente Caroline Dowsett, at klinisk erfaring, ligesom andre videnskabelige publikationer, trods alt viser gode resultater for mange patienter.

– Det er også vigtigt at pointere, at mislykket NPWT ikke altid skyldes faktorer, der hænger sammen med patienten og/eller sårets ætiologi. Mange gange kan det handle om dårlig anlægggelse, dårlig forberedelse af sårbunden, at huden udenom ikke er beskyttet, eller at de grundlæggende årsager til såret stadig findes, f.eks. trykbelastning.

Patienternes egne erfaringer med NPWT – den tredje faktor, der skal tages højde for i vurderingen – er generelt virkelig positive. De vidner om færre smerter, god kontrol med ekssudat og bedre livskvalitet. De bærbare systemer har endda givet patienterne meget større frihed. Caroline Dowsett påpegede i denne sammenhæng, at alt ikke handler om fuldstændig sårheling, da det gælder om at vurdere, om en behandling er lykkedes eller ikke.– Jeg har en patient, hvis største ønske er at kunne gå i teateret uden at være urolig for, at forbindingen er utæt. Det har vi opnået med NPWT, og det er godt. 

Caroline Dowsett slog endda et slag for betydningen af tydelige behandlingsskemaer for at lykkes bedst med engangsanvendelse af NPWT, og tilhørerne fik de foreløbige resultater af et spritnyt studie, der netop bygger på et tydeligt og gennemtænkt behandlingsskema. 

Effektiv kickstart af sværthelende sår

”Kick-Start Pathway”-studiet omfatter patienter med forskellige typer sår, hvor helingen i princippet er standset helt trods traditionel behandling. Caroline Dowsett fremlagde et par af sine egne vellykkede patient-cases, hvis langvarige og udfordrende venøse bensår er helet med kickstart-behandling, og overlod derefter ordet til Jane Hampton, sårsygeplejerske fra Århus og Samsø kommuner, som fortalte mere om studiets oplæg og dets foreløbige resultater. 

Jane Hampton indledte dog med at rapportere om et tidligere studie, som hun havde gennemførte i Århus, hvor PICO-behandling af sår, der er længe om at hele, gav virkelig gode resultater både med hensyn til sårheling og økonomi. Men som i alle forskningssammenhænge gælder det om at sikre, at disse gode resultater kan gentages, sagde Jane Hampton. Dermed var ”Kick-Start Pathway”-projektet et faktum. 

Jane fortalte, at man i det første studie så, at PICO effektivt kickstartede sår, der er længe om at hele, hvilket medførte en gennemsnitlig reduktion af såret hver uge med 21 %. Sårene helede hurtigere og nåede sårstørrelser i gennemsnit 10 uger tidligere end forudset. Der var endda en reduktion af forbindingsskift – fra fire gange om ugen til to gange med NPWT og 1,8 gange om ugen efter seponering af NPWT.

”Kick-Start Pathway”-studiet baseres på resultater, hvor man måler reduktionen af sårarealet i uge 2, 3 og 4. Hos dem, som responderede godt, hvor reduktionen af sårarealet var over 40 %, blev behandlingen seponeret. Det samme gjaldt de patienter, som ikke responderede godt på behandlingen, hvor reduktionen af sårarealet var mindre end 10 %. Resultaterne fra studiet stemmer overens med tidligere positive resultater med PICO til svært helende sår.

Under mødet blev der også afholdt en række andre interessante og spændende forelæsninger med bl.a. Jeanette Milne, professor Christina Lindholm og Dave Myers, som talte om betydningen af at vælge de rigtige patienter til behandling med NPWT samt sundhedsøkonomiske fordele ved NPWT-behandling og PICO. 
Efter de to dage kunne deltagerne vende hjem fyldt med ny viden, inspiration og mange nye møder med kolleger. 

Alle forelæsninger findes i deres helhed på vores Education & Evidence hjemmeside: