Global

‡ In these countries please contact our distributor

Vores vision og værdier

Vision

Smith & Nephew støtter sundhedspersonale i deres daglige indsats for at forbedre deres patienters liv. Det gør vi ved at have en nytænkende tilgang til design af vores produkter og serviceydelser, ved at bestræbe os på at sikre bred adgang til vores mange forskellige teknologier for flere kunder på verdensplan og ved at muliggøre bedre resultater for patienter og sundhedssystemer.

Vores værdier

Vores værdier former alt, hvad vi gør som virksomhed, og udgør fundamentet for forholdet til vores interessenter. Vores værdier understøtter også vores tilgang til bæredygtig udvikling, hvor vi løbende sætter os udfordrende præstationsmål, særlig med hensyn til styring af vores påvirkning af miljøet og i stigende grad inden for området social ansvarlighed.Vores værdier er formuleret under overskrifterne Performance, Innovation og Trust.

PERFORMANCE vil sige at være lydhør over for vores kunders behov, opstille klare mål og standarder og opfylde dem. Vi leverer kvalitet og værdi i vores produkter og tjenester, der giver kvantificerbare sociale og økonomiske fordele. Vores udvikling af produkter, teknikker og tjenester mindsker smerte og fremskynder heling. Ved at få patienterne hurtigere på benene efter operationer eller ved at mindske den tid, det tager at udføre indgreb, såsom udskiftning af hofter, kan der for eksempel udføres flere operationer mere omkostningseffektivt.

INNOVATION vil sige at have en banebrydende tilgang til design af vores produkter og tjenester, være energiske, kreative og brænde for alt, hvad vi gør. Vi er fremadskuende; forudser vores kunders behov, overvinder barrierer og udvikler muligheder. Vi fremmer og støtter nye ideer og søger altid at forbedre livet for sundhedspersonalet og de patienter, de behandler, igennem udvikling af effektive og sikre produkter samt serviceydelser.

TRUST er noget, som vi ved, at vi skal gøre os fortjent til. Vi vinder den ved at være venlige, imødekommende og lyttende over for andre. Vi arbejder hårdt på at opbygge varige og tætte forhold til vores kunder, kollegaer og de fællesskaber, vi opererer i. Vi er ærlige og ligefremme og gør det, vi siger. Vi har integritet og en etisk tilgang til forretningsførelse. Vores ”Code of Business principles” definerer vores forhold til alle vores interessenter og den adfærd og optræden, de kan forvente sig af os, i vores omgang med dem.